Dansk  Webmaster  Search   
 
   Front page       About SpA       Imaging methods       Findings in SpA       Differentials       Normal anatomy   
 

AS, Generelt
AS, Sacroiliit ved rtg.
AS, Sacroiliit ved MR
AS, Rygforandringer ved rtg.
AS, Rygforandringer ved MR
AS, Rygfrakturer
AS, Øvrige led
Andre spondyloartrit former
Psoriasis artrit
Reaktiv artrit
Enteropatisk artrit
Udifferentieret spondyloartrit
PAO / SAPHO / CNO
Juvenil spondyloartrit
Generelle aspekter vedr. reaktiv artrit

Reaktiv artrit er sædvanligvis en forbigående akut artrit, som optræder få uger efter en betændelse andet sted i kroppen, hyppigst svarende til urinvejene eller mave-tarmkanalen. Det drejer sig oftest om forandringer i store led, såsom knæ og ankler, samt fødderne, men der kan i det akutte stadium være inflammatoriske forandringer svarende til sacroilicaleddene og/eller ryggen (som vist nedenfor) foruden ikke muskuloskeletale forandringer såsom konjunktivit, uretrit eller hudforandringer.

Sygdommen falder sædvanligvis til ro i løbet af et år, men kan komme igen og kan få et kronisk forløb. Dette gælder specielt hvis patienten har vævstypen HLA-B27. Patienter med et kronisk forløb får ofte gigtforandringer svarende til sacroiliacaleddene og/eller rygsøjlen svarende til axSpA-forandringer.

Der er sparsom dokumenteret viden om billeddiagnostiske forskelle eller ligheder mellem forandringerne ved reaktiv artrit sammenlignet med AS. Selvom ensidig sacroiliit og ikke-marginale syndesmofytter er beskrevet ved reaktiv arthritis, kan tilstanden udvikle sig til AS-lignende forandringer, især hos HLA-27 positive patienter (doi:10.1136/ARD.57.3.135).

Det ser ud til, at den SpA-/B27-relaterede reaktive artrit er aftaget i hyppighed, hvilket kan skyldes færre fødevarerelaterede sygdomme, renere vand, hurtigere behandling af infektioner, såsom seksuelt overførte infektioner, eller mutation af de tidligere udløsende infektiøse organismer (Salmonella, Shigella, klamydia mm.) medførende nedsat evne til at udløse et immunologisk respons. Andre post-infektiøse artriter fremkaldt af en lang række organismer er blevet beskrevet, men kun få af dem synes relateret til SpA forandringer, doi:10.1007/S10067-018-4022-5; doi:10.1007/S11926-021-01018-6.
 
Sacroiliacaled

Aktive forandringer svt. sacroiliacaleddene kan være asymmetriske og er ofte mere begrænsede end det typisk ses ved AS. I ukomplicerede tilfælde er det subkondrale ødem forbigående og kan forsvinde uden udvikling af strukturelle ændringer, jf. billederne ovenfor, men ved vedvarende inflammation vil der sædvanligvis tilkomme blivende forandringer. Et særligt træk, der kan forekomme ved reaktiv sacroiliit, er ledsagende ødem i bløddelene omkring leddene, hvorved forandringerne kan simulere infektion, som nødvendiggør supplerende postkontrast sekvenser, som vist nedenfor. Hvis sygdommen udvikler sig til et kronisk forløb vil sacroiliacaleds-forandringerne ofte ligne det der typisk ses ved AS..
 
Sacroiliacaled – akutte forandringer

MR-skanning af sacroilacaleddene på en ung mand, der efter en klamydia infektion 1 måneder udvikler knæledsartrit og venstresidige ballesmerter; semi-koronalt T1 og STIR samt semi-aksialt STIR billede viser let subkondralt ødem iliakalt ved venstre sacroilacaled (pile), som tegn på aktive inflammatoriske forandringer. Der er ikke synlige strukturelle forandringerne og symptomerne på sacroiliit forsvandt i løbet af 2 måneder.
 
Sacroiliacaled – blanding af akutte og strukturelle forandringer
MR-skanning af en patient med en urogenital clamydiainfektion et år tidligere og vedvarende symptomer på sacroiliit. Semi-koronalt T1, T1FS og STIR billede samt semi-aksialt STIR billede viser udtalt subkondralt ødem ved venstre sacroiliacaled (pile) med ledsagende ødem i bløddelene foran leddet (åben pil). Der er også erosive forandringer med ledsagende subkondral fedtaflejring (asterisk).
 
Ryggen

Rygforandringer er relativt hyppige ved kronisk forløb. De kan have varierende udseende afhængig af sygdommens sværhedsgrad og aktivitet. Der er sædvanligvis mere voluminøse knoglenydannelser end ved AS med ledsagende ossøse forandringer svarende til tilhæftningen af ikke-marginale syndesmofytter, som vist nedenfor, men forkalkningerne kan være vanskelige at se på sagittale MR-sekvenser. Der er imidlertid også mulighed for overgang til forandringer, som ikke kan adskilles fra dem der ses ved AS.

Røntgenundersøgelse, forfra- og sideoptagelse, viser tydeligere kroniske forandringer i form af knoglenydannelser omkring diski, som er mere voluminøse end ved ankyloserende spondylit (pile).

MR-skanning, sagittalt T1 og STIR billede, der viser hypertrofisk ligament forkalkning fortil ved diskus Th11-Th12 og muligvis ligament forkalkninger i lænderegionen (pile). Der er samtidig fedtaflejring fortil i Th11 hvirvellegeme (åben pil på T1-billedet) med en rand af ødem posteriort og også et lille ødemområde fortil i Th12 hvirvellegeme (åbne pile på STIR-billedet).
 
Visitors since May 1st., 2008:  1839828