Ankyloserende spondylit (AS) - Mb. Bechterew - er en gigtsygdom, der overvejende angriber sacroiliacaleddene og ryggens led med udvikling af manifeste ledskader svarende til sacroilacaleddene synlige ved røntgenundersøgelse.
Sygdomssymptomerne i form af rygsmerter og gradvis stivhed starter typisk i 20-30-årsalderen, men kan vise sig både tidligere og senere.
Sygdommen skyldes en reumatisk inflammation primært ved sacroiliacaleddene og ryggens led samt hvor sener, ledbånd og ledkapsler hæfter på knoglerne, områder der indeholder fibrøs brusk og kaldes enteser.
Ubehandlet vil sygdommen ofte være præget af tiltagende rygstivhed, der skyldes ledsammenvoksning når de inflammatoriske forandringerne heler.
Årsagen til AS kendes endnu ikke, men der er blandt andet en arvelig faktor, idet mange patienter med AS har en arvelig vævstype HLA-B27.
Det kan stadig tage lang tid inden der kan etableres en sikker AS diagnose (doi:10.1093/RHEUMATOLOGY/KEAA807). Det skyldes dels, at sygdommen normalt begynder gradvist, og symptomerne svinger ofte så der er perioder med mindre eller ingen symptomer og der er ingen biokemiske tests, der kan bekræfte diagnosen, bortset fra at tilstedeværelsen af vævstypen HLA-B27 og/eller forhøjet CRP (c-reaktivt protein) vil understøtte den.
Ifølge de internationalt accepterede kriterier for AS kræver en definitiv diagnose sikre typiske forandringer i sacroiliacaleddene ved røntgenundersøgelse, der imidlertid kun kan vise strukturelle skader på led og/eller knogler, som sædvanligvis først er synlig flere år efter symptomstart.
Da der i dag findes flere behandlingsmuligheder er det blevet vigtigt at stille AS diagnosen tidligt, således at udviklingen af strukturelle skader evt. kan reduceres. MR-skanning har fået en fremtrædende plads i denne sammenhæng, idet man ved MR-skanning kan se aktive inflammatoriske forandringer før forekomsten af strukturelle skader. Computer tomografi (CT), der er bedre end røntgenundersøgelse til fremstilling af sacroiliacaleddene, kan dog vise ledforandringer tidligere end ved røntgenundersøgelse, men kan kun vise strukturelle led og/eller knogleforandringer med mindre der anvendes moderne Dual Energy teknik.
I senere stadier af sygdommen er diagnosen ofte baseret på røntgenundersøgelse og tværsnits billeddiagnostik (MR eller CT) bruges normalt kun til at vurdere sygdomsaktiviteten eller påvise komplikationer såsom brud på rygsøjlen.